To mand, en hundeslæde, 13 hunde og måneder i ensomhed. Slædehold fra Slædepatruljen SIRIUS’ tilbagelægger næsten 5000 km, når de håndhæver dansk suverænitet i Nordøstgrønland.
SIRIUS er Danmarks arktiske specialstyrke og er den eneste af sin slags i verden. Men hvordan er det egentligt at arbejde i så ekstremt et miljø? Og hvilken rolle spiller slædepatruljen i en tid, hvor stormagterne atter kigger mod nord på grund af Grønlandsk strategiske betydning? Tag med på patrulje i Arktis.
1.
Tag med på patrulje
Født ud af en verdenskrig
I 1941 er Danmark besat af tyskerne. De danske myndigheder i Grønland opretter Nordøstgrønlands slædepatrulje bestående af stedkendte, danske, grønlandske og norske pelsjægere. Slædepatruljen skal patruljere den uvejsomme kyst og alarmere amerikanerne, hvis tyskerne forsøger at oprette vejrstationer. Vejrmeldinger herfra har stor betydning for planlægning af krigen i Europa. Efter 2. Verdenskrig bliver Slædepatruljen SIRIUS oprettet med inspiration fra Nordøstgrønlands slædepatrulje.
Tyske soldater taget til fange i Grønland i 1944.
2.
Foto: Forsvarsgalleriet
Danmarks øje
Slædepatruljen SIRIUS’ vigtigste opgave er at håndhæve Danmarks suverænitet ved at være fysisk til stede i det ubeboede Nordøstgrønland med en 16.000 km lang kyststrækning. SIRIUS’ patruljeførere holder øje med, at fremmede magter ikke etablerer sig i området. Derudover varetager SIRIUS også politimyndigheden over verdens største nationalpark Nordøstgrønlands Nationalpark, hjælper med eftersøgning og redning, driver hovedkvarteret Daneborg Station og flere andre opgaver.
Foto: Forsvarsgalleriet
Billedgalleri
1 / 3
Skyder sig gennem kulden
Mange skydevåben fungerer dårligt i Nordøstgrønlands hårde klima. Fra 1950’erne og indtil for få år siden brugte SIRIUS et gevær model 53/17 kaliber 7,62 mm. Geværet er konstrueret med bolt-action, så det fungerer selv ved lave minusgrader
2 / 3
Det vigtigste hjem
Teltet er afgørende for at kunne overleve i den barske vinter. Det kan på kort tid varmes op fra -40°C til +30 °C. I teltet har man de mest nødvendige ting såsom brændere, mad og radio. Se et SIRIUS-telt i udstillingen
3 / 3
Både soldat og slædebygger
SIRIUS-folkene bygger selv deres slæder, som er inspireret af traditionelle grønlandske slæder. Patruljeførerne sidder ikke på slæden, men står på ski og løber ved siden af. Slæden bruges til transport af forsyninger og udstyr til slædepatruljen
3.
Danmarks vildeste arbejdsplads
At være en del af slædepatruljen SIRIUS er ikke for sarte sjæle. Slædepatruljer foregår i svært terræn og i et vejr med pludselige snestorme og temperaturer ned til -50 °C. Vejret kan under tiden være så ekstremt, at selv Herkules-fly ikke kan lande. På de 4-5 måneder lange slædepatruljer lever slædeholdets to mænd i fuldstændig ensomhed med hinanden, slædehundene og naturen, hvor det ikke er ualmindeligt at støde på en isbjørn. SIRIUS-folk taber sig i snit 10 kilo under de ekstreme vilkår.
Foto: Forsvarsgalleriet
4.
Foto: Forsvarsgalleriet
Patruljeførerens bedste ven
Voldsomme snestorme og temperaturer ned til -50 °C kræver sin hund. SIRIUS opdrætter sine egne slædehunde, som er større end andre grønlandske slædehunde. Slædehundene skal trække tunge byrder på op til 700 kilo i længere perioder. Der er 13 hunde i et hundespand. Hundenes leder holder styr på flokken. Lederen er typisk den stærkeste hund og kaldes en bas. Der er også en førerhund, som typisk er den klogeste af hundene. Den løber forrest og viser vej for de andre hunde.
Foto: Forsvarsgalleriet
En fremtid i forandring
Som et centralt land i Arktis fungerer Grønland som et fremskudt forsvar for NATO og Nordamerika. Det stiller nye krav til Slædepatruljen SIRIUS og Danmarks fremtidige, militære tilstedeværelse i Grønland. En ny højmobil enhed øger SIRUS rækkevidde og anvendelse. Ved hjælp af snescootere, hurtigtgående både eller faldskærm kan enheden indsættes overalt i Grønland. Og Danmark investerer kraftigt i den militære tilstedeværelse i Arktis med infrastruktur, nye patruljeskibe, droner og fly.
