Kriger
Krigeren løfter sit våben mod fjenden. Så går angrebet i gang. Mennesket har altid gået i krig. Men hvad skaber en kriger? Og hvad gør det ved mennesket at gå i krig?
I udstillingen Kriger tager fire, forskellige krigere os med på en rejse gennem tid og sted. Før, under og efter kamp følger vi en nutidig dansk soldat, en japansk samurai, en romersk legionær og en Sepik-kriger fra Papua Ny Guinea på deres transformation fra menneske til kriger. Udstillingen åbner 3. februar.
1.
Samurai – født som kriger
Iført en beskyttende rustning løfter samuraien sit skarpe sværd Katanaen mod sin modstander. Siden barndommen er han blevet trænet til at blive kriger – først med træsværd og siden med skarpe klinger. Ære betyder alt. Klarer samuraien det godt i kamp giver det prestige i generationer. Fejler han, bringer det skam over familien, og samuraien må skære maven op og begå seppuku - rituelt selvmord - for at genoprette æren. I udstillingen ’Kriger’ møder du en samurai fra omkring år 1600.
2.
Den romerske legionær – til kamp for kejseren
At blive romersk legionær kræver streng disciplin og benhård, fysisk træning. Det er træning fra morgen til aften, og hvor mændene blandt andet skal marchere 30 km med en 50 kilo tung oppakning. Når krigertræningen er slut, er der én sidste, vigtig ting, legionærerne skal gennemføre for at træde ind i krigernes rækker: At sværge troskab til kejseren og om nødvendigt kæmpe til døden for Romerriget. I udstillingen ’Kriger’ møder du en romersk legionær fra omkring år 100.
“... en af vores tårnskytter rammer en, der løber på tværs der, og han eksploderer bare i et inferno af blod og legeme...”
3.
Dansk soldat – et frivilligt valg
Den danske soldat har selv valgt at gå i krig. Udstyret er i top med hjelm, briller og en beskyttelsesvest med metalplader på ryg og bryst, der beskytter mod flyvende projektiler og fragmenter. Med M/10-geværet i hånden og kompagnimærket på tøjet er soldaten klar til at afprøve sin benhårde krigertræning – nu skal kampen finde sted. I udstillingen ’Kriger’ møder du en nutidig dansk soldat.
4.
Sepik-kriger – besat af en krigerånd
Fra han er barn, bliver krigerånden fremelsket i den kommende Sepik-kriger. I Ny Guineas Sepik-område er krigen rituel – det handler ikke om politik eller om at erobre land men derimod om symbolsk magt. Inden kamp skal krigerånderne fremkaldes og overtage sepik-krigeren, der skal gennemgå ritualer for at kunne at dræbe. Efter kamp bliver krigeren tæsket med grene af landsbyens kvinder for at drive krigerånden ud igen. I udstillingen ’Kriger’ møder du en Sepik-kriger fra 1920’erne.
Døden på slagmarken
Hvad sker der egentlig med en krop, der bliver skudt? Se med, når retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen fortæller om nogle af de skader, forskellige projektiler kan lave på krigerens krop.
Billedgalleri
1 / 4
Samuraiens våben
Katana-sværdet har stor symbolsk betydning for samuraien. Det viser hans status og rang, og sværd fra berømte smede går ofte i arv eller bliver givet som belønning. Katanaen hænger i bæltet med det skarpe æg fremad, så samuraien med én bevægelse kan nedkæmpe fjenden.
2 / 4
Legionærens våben
Legionæren bruger flere forskellige våben i kamp. Et af dem er dolken også kaldet pugio, som er standardudstyr for en romerske legionær. Den bæres i venstre side og kan både fungere som stikvåben i nærkamp men også bruges som praktisk redskab i hverdagen.
3 / 4
Den danske soldats våben
Den danske soldat bruger det lette maskingevær M/60 E6 til at få overtaget i en ildkamp. Maskingeværet kan nemlig hurtigt skyde en byge af kugler afsted – 500-600 skud i minuttet, og det er effektivt på op til 700 meters afstand. Ulempen er, at det ikke er så præcist.
4 / 4
Sepik-krigerens våben
Sepik-krigeren bærer ofte en dolk fremstillet af lårbenet fra verdens farligste fugl kasuaren eller sågar af menneskeknogler! Dolken bruges i nærkamp og er også blevet brugt til at skille fjendens hoved fra kroppen, når det skulle tages med hjem som trofæ.
