Kampklar efterår

Gæster sidder bag maskingeværet i den pansret mandskabsvogn

Kravl ind i en pansret mandskabsvogn. Se en ægte pirat-helikopter. Kæmp som en samurai. Besøg vores nye udstilling om SIRIUS og en masse andet.

Efterårsferien på Krigsmuseet er fyldt med action for hele familien. I kan sammen kravle ind i pansret mandskabsvogn og stå bag et ægte maskingevær. Eller lade en kanon, klæde jer ud som flådeofficerer og prøve flere andre ting fra soldaterlivet. Og så kan I se vores helt nye udstilling om Slædepatruljen Sirius.

Praktisk info

Krigsmuseet har åbent alle dage i efterårsferien fra kl. 10-17.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang, mens voksne har adgang med en entrebillet.

Aktiviteterne er gå-selv-aktiviteter, hvor I selv kan gå rundt og prøve og mærke de forskellige ting.

Lynx helikopter i luften
1 / 3
Piratkamp fra luften
Lynx-helikopteren er blandt andet blevet brugt af Flyvevåbenet til at bekæmpe pirater i Afrika. Den er udstyret med et tungt maskingevær, så besætningen kan ramme mål fra luften. På siderne har helikopteren malet dødningehoveder, der symboliserer antallet af ramte piratbåde. Se en Lynx-helikopter på Krigsmuseet.
Dansk soldater i en Julkat
2 / 3
Pindsvinet fra Bornholm
Julkat var de danske styrkers øjne og ører i den afghanske ørken. Fuldt pakket og bevæbnet kunne soldaterne være afsted i flere dage for at indhente oplysninger om terrænet og fjenden. Det pansrede køretøj blev bygget af Opklaringseskadronen på Bornholm, og Julkat er det bornholmske navn for pindsvin. Sid bag rattet i en Julkat på Krigsmuseet.
Danske soldater i en pansret mandskabsvogn.
3 / 3
Pansret beskytter
PMV’en var i mange år et af de vigtigste pansrede køretøjer i det danske forsvar. Dens panser beskytter soldater mod håndvåben og granatsplinter. Men den viste sig at være sårbar overfor miner og vejsidebomber i Irak og Afghanistan. På Krigsmuseet kan du kravle ind i en vaskeægte PMV.

Tag med på patrulje i Arktis

I efterårsferien kan I gå på opdagelse i vores helt nye særudstilling 'SIRIUS - på patrulje i Arktis'. Her kan I blandt andet se en slæde brugt af slædepatruljen med fuld oppakning og et vaskeægte SIRIUS-telt, hvor patruljeførerne har sovet på de månedlange patruljer. Bliv klogere på, hvordan det er at arbejde i det barske, arktiske klima med temperaturer ned til minus 50 grader.
På Krigsmuseet kan du prøve at kæmpe med en rollespils katana

Kæmp som en samurai

Grib samuraiens berømte sværd katana (rollespilsmodel) og prøv at kæmpe som en ægte samurai. Animationsfilmen viser, hvordan I udfører den helt særlige japanske sværddans Kenbu. Ved siden af kampområdet kan I se et ægte katana-sværd fra 1600-tallet og flere samurairustninger.

Soldat for en dag

Lad en kanon. Klæd dig ud i flådeuniformer fra 1700-tallet. Prøv om du kan løfte en kanonkugle. Eller læg dig i en hængekøje og lyt til livet som sømand i gamle dage. Rundt omkring på museet er der flere forskellige ting, I kan prøve og mærke soldaterlivet på egen krop.
<img alt=””>

Fra krigsgear til tegnepapir

Tag et hvil i vores tegneværksted. Her kan ungerne og andre kreative sjæle folde sig ud med farver og papir.

Køb billet

Hold en efterårsferie fyldt med action for hele familien på Krigsmuseet.