Book undervisningsforløb
Book undervisningsforløb
Mennesket som kriger
- Målgruppe7.-9. klasse og ungdomsuddannelser – differentieringen ligger i dialogen med eleverne.
- Varighed1 time
- Mal antal deltagere30 elever + 2 lærere
- FagDansk og historie. For ungdomsuddannelser desuden samfundsfag.
- Pris700
- OBSVær opmærksom på at der fremvises våben i forløb og at der er i udstillingen, er høje lyde.
Vi er altid gået i krig, men hvad gør det egentlig ved et menneske at blive kriger?
Sammen med eleverne kommer vi helt tæt på krigeren fra Papua Ny Guinea, den japanske samurai, den romerske legionær og den moderne danske soldat. Fire krigere fra forskellige lande og fra forskellige tidsperioder. Vi ser nærmere på forskellene i deres tro, deres træning og deres motiver for at gå i krig.
Med udgangspunkt i dem besøger vi i fællesskab udstillingen og diskuterer temaer som krigens regler, krigens konsekvenser og hvordan man igen bliver en del af samfundet.
1.
Samurai – født som kriger
Iført en beskyttende rustning løfter samuraien sit skarpe sværd Katanaen mod sin modstander. Siden barndommen er han blevet trænet til at blive kriger – først med træsværd og siden med skarpe klinger. Ære betyder alt. Klarer samuraien det godt i kamp giver det prestige i generationer. Fejler han, bringer det skam over familien, og samuraien må skære maven op og begå seppuku - rituelt selvmord - for at genoprette æren. I forløbet møder eleverne en samurai fra omkring år 1600.
2.
Den romerske legionær – til kamp for kejseren
At blive romersk legionær kræver streng disciplin og benhård, fysisk træning. Det er træning fra morgen til aften, og hvor mændene blandt andet skal marchere 30 km med en 50 kilo tung oppakning. Når krigertræningen er slut, er der én sidste, vigtig ting, legionærerne skal gennemføre for at træde ind i krigernes rækker: At sværge troskab til kejseren og om nødvendigt kæmpe til døden for Romerriget. I forløbet møder eleverne en romersk legionær fra omkring år 100.
Billedgalleri
1 / 3
Kom tæt på krigeren
Hvordan er det at være kriger før, under og efter kamp? Bliv klogere i forløbet 'Krigerens univers'.
2 / 3
Kreative dræbere
Menneskets kreativitet har været stor, når det kommer til at udvikle våben, der kan dræbe fjenden. I kan se nogle af dem i forløbet 'Krigerens univers'.
3 / 3
Hvem må slå ihjel?
I de fleste samfund er det tabu at slå ihjel, men det er netop det, vi beder krigeren om. Men hvordan kommer man tilbage til samfundet igen efter at have taget liv? I får nogle perspektiver i forløbet 'Krigerens univers'.
3.
Dansk soldat – et frivilligt valg
Den danske soldat har selv valgt at gå i krig. Udstyret er i top med hjelm, briller og en beskyttelsesvest med metalplader på ryg og bryst, der beskytter mod flyvende projektiler og fragmenter. Med M/10-geværet i hånden og kompagnimærket på tøjet er soldaten klar til at afprøve sin benhårde krigertræning – nu skal kampen finde sted. I forløbet møder eleverne en nutidig dansk soldat.
4.
Sepik-kriger – besat af en krigerånd
Fra han er barn, bliver krigerånden fremelsket i den kommende Sepik-kriger. I Ny Guineas Sepik-område er krigen rituel – det handler ikke om politik eller om at erobre land men derimod om symbolsk magt. Inden kamp skal krigerånderne fremkaldes og overtage sepik-krigeren, der skal gennemgå ritualer for at kunne at dræbe. Efter kamp bliver krigeren tæsket med grene af landsbyens kvinder for at drive krigerånden ud igen. I forløbet møder eleverne en Sepik-kriger fra 1920’erne.
Et særligt fællesskab
Krigere, der har været i kamp sammen, deler ekstreme oplevelser, som kan være svære for andre at forstå. Det skaber et stærkt fællesskab, som lever videre længe efter slaget, når krigeren er vendt tilbage til hverdagslivet.
Læringsmål
Grundskolen
Læringsmål:
- Eleven træner færdigheder som at diskutere og argumentere og fremlægge deres holdning.
- Eleven reflekterer over krigens konsekvenser.
- Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
- Eleven kan reflektere over hvordan samfundet sende folk i krig og modtager dem igen.
Ungdomsuddannelser
Forløbet understøtter kernestof som:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Forskellige teksttyper og medier, herunder visuelle og multimodale tekster.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.